July 2, 2015

Reading

Genesis 22: 1- 19

22:1 Efter disse ting skete, Gud prøvede Abraham, og han sagde til ham, "Abraham, Abraham." Og han svarede, "Her er jeg."

22:2 sagde han til ham: "Tag din enbårne søn Isak, hvem du elsker, og gå ind i synets land. Og dér skal du ofre ham som en helligdom på et af bjergene, som jeg vil vise dig."

22:3 Og så Abraham, stå op om natten, spændte sit æsel, tager to unge med sig, og hans søn Isak. Og da han havde hugget træ til holocaust, han rejste mod stedet, som Gud havde befalet ham.

22:4 Derefter, på den tredje dag, løftede øjnene op, han så stedet på afstand.

22:5 Og han sagde til sine tjenere: “Vent her med æslet. Jeg og drengen vil skynde os videre frem til det sted. Efter at vi har tilbedt, vender tilbage til dig."

22:6 Han tog også skoven til holocaust, og han pålagde sin søn Isak det. Og han bar selv ild og sværd i sine hænder. Og da de to fortsatte sammen,

22:7 sagde Isak til sin far, "Min far." Og han svarede, "Hvad vil du have, søn?" "Se," han sagde, "ild og træ. Hvor er offeret for holocaust?”

22:8 Men Abraham sagde, "Gud vil selv sørge for ofret for holocaust, min søn." Sådan fortsatte de sammen.

22:9 Og de kom til det sted, som Gud havde vist ham. Der byggede han et alter, og han satte træet i orden på det. Og da han havde bundet sin søn Isak, han lagde ham på alteret på bunken af ​​træ.

22:10 Og han rakte hånden ud og tog fat i sværdet, for at ofre sin søn.

22:11 Og se, en Herrens engel råbte fra himlen, ordsprog, "Abraham, Abraham." Og han svarede, "Her er jeg."

22:12 Og han sagde til ham, "Ræk ikke hånden over drengen, og gør ham ikke noget. Nu ved jeg, at du frygter Gud, da du ikke har skånet din enbårne søn for min skyld."

22:13 Abraham løftede sine øjne, og han så bag ryggen en vædder blandt tornene, fanget af hornene, som han tog og tilbød som et holocaust, i stedet for sin søn.

22:14 Og han kaldte det steds navn: ’Herren ser.’ Således, selv den dag i dag, det siges: ’På bjerget, Herren vil se.’

22:15 Så råbte Herrens engel for anden gang til Abraham fra himlen, ordsprog:

22:16 "Af mig selv, Jeg har svoret, siger Herren. Fordi du har gjort det her, og har ikke skånet din enbårne søn for min skyld,

22:17 Jeg vil velsigne dig, og jeg vil formere dit afkom som himlens stjerner, og som sandet ved kysten. Dit afkom skal besidde deres fjenders porte.

22:18 Og i dit afkom, alle jordens nationer skal velsignes, fordi du adlød min stemme."

22:19 Abraham vendte tilbage til sine tjenere, og de drog til Beersheba sammen, og han boede der.

Evangelium

Matthew 9: 1- 8

9:1 And climbing into a boat, he crossed the sea, and he arrived at his own city.

9:2 Og se, they brought to him a paralytic, lying on a bed. Og Jesus, seeing their faith, said to the paralytic, “Be strengthened in faith, søn; your sins are forgiven you.”

9:3 Og se, some of the scribes said within themselves, “He is blaspheming.”

9:4 And when Jesus had perceived their thoughts, han sagde: “Why do you think such evil in your hearts?

9:5 Which is easier to say, ‘Your sins are forgiven you,’ or to say, ‘Rise up and walk?’

9:6 Men, so that you may know that the Son of man has authority on earth to forgive sins,” he then said to the paralytic, "Stig op, take up your bed, and go into your house.”

9:7 And he arose and went into his house.

9:8 Then the crowd, ser dette, was frightened, and they glorified God, who gave such power to men.